ArmA 3: Takistan dag 6

Takistan dag 6 – FOB Wombat

Dagens opgave var en patrulje i og omkring byen Bastam.

2 fireteams + Squad Lead og en EOD sad op i Humwees for at køre mod Bastam.

Området havde været udsat for beskydning med eget 155 mm artilleri, og man ønskede derfor en BDA af området.

Jf. planen blev vores køretøjer efterladt og vi begyndte vores patrulje.

Da fireteam Alfa ankom til Bastam, stod det klart at der var sket en fejltagelse. Området som var blevet ramt, var desværre fyldt med civile sårede og døde. De civile tab havde rettet både de civiles og fjendens vrede mod os.

SL prioriterede derfor at vi skulle yde hjælp til de civile, samt rense byen for de mange UXO som artilleribeskydningen havde efterladt.

Den opgave gik vi i gang med, på trods af fjendens ihærdige forsøg på at skubbe os ud af området.

Langsomt fik vi skabt et overblik og ved hjælp af de tilkaldte forstærkninger, fik vi oprettet et SAN stade og kunne derefter begynde at behandle sårede civile og egne styrker.

Desværre kostede indsatsen denne gang også 2 dræbte på vores side, da Fireteam Bravo blev fanget i byen og ramt af en eksplosion, mens de søgte dækning for fjenden beskydning.

USMC, som ydede støtte i form af både Medic Evac og støttekøretøj, overtog herefter sikringen af området.

Efter hurtig genforsyning hos de tilkomne USMC, fortsatte vi på den planlagte patrulje.

Det blev dog ikke til ret meget, da fjenden afviste os med magt.

Vi trak os tilbage til de efterladte køretøjer og returnerede til FOB Wombat.